AWARENESS-3-2009

Hyper-V 2.0 kan bruges til det hele Erica Lundsfryd, der er produktchef for Windows server-produkterne hos Microsoft, oplever en overvældende interesse for at køre virtualisering på Hyper-V, som ultimo oktober lanceres integreret i Windows Server 2008 R2. Hypervisoren inkluderer en række af nye funktioner, der har været savnet af dem, der ønsker større sikkerhed og fleksibilitet i driften. Den største nyhed er Live Migration, der gør det muligt at flytte en virtuel server mellem forskellige fysiske servere – uden afbrydelse. Erica Lundsfryd siger: »Kunderne er ved at opdage, at Hyper-V 2.0 faktisk leverer de funktioner, som de ønsker sig til både de fysiske og de virtuelle servere. Når den så rent faktisk følger med vores Windows Server 2008 R2, er det jo oplagt at se på, hvad man kan få ud af det. « Microsoft har allerede nu en lang række af referencer på kunder, der bruger Hyper-V, heriblandt Teknologisk Institut, Ferring og Saxo Bank. Erica Lundsfryd mener dog også, at de helt store enterprise-kunder ville kunne køre på Hyper-V. »Der er ingen tvivl om, at VMware traditionelt har taget kunderne i det segment. Men mange af dem har jo kun virtualiseret omkring 20 procent af driften, så vi oplever, at prisen får dem til at genoverveje strategien for de resterende 80 procent. Vi kan jo fint matche deres behov - selv når der skal skaleres helt op til enterprise-niveau,« siger produktchefen, der mener, at alle typer af virksomheder vil have glæde af at skifte til Hyper-V. »Vores miljø kan jo overvåge alt – også VMware servere, og det er jo ikke muligt med VMware at overvåge Microsoft servere, så det er let at se, hvor den største fleksibilitet ligger.« 3 vigtige nyheder i Hyper-V 2.0 Live Migration: Gør det muligt at flytte servere frit mellem to værtsmaskiner uden afbrydelse af driften. Virtual disks hot plug: Tilføj eller fjern vhd-filer uden reboot. Det er også muligt uden reboot at indsætte diske i en virtual SCSI controller på en kørende virtuel enhed. Core Parking og kontrol af strømforbrug: Applikationerne afvikles på så få kerner som muligt, og inaktive kerner kan lukkes ned. En funktion, der er gjort muligt i Windows Server 2008 R2, som er fin-justeret ift. forskellige processortyper. Allan Serena, IT-chef Om Zacco A/S Zacco A/S er en af Europas førende IPR konsulentvirksomheder. Selskabets historie går mere end 135 år tilbage. I dag omfatter organisationen omkring 340 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland – heraf er en stor del juridiske og tekniske eksperter. awareness 03/09 13

Bitte aktivieren Sie Javascript!
Lade ePaper...