AWARENESS-3-2009

Tema: Interview Virtualiseret pc er fremtiden Et andet punkt, hvor Citrix står stærkt er på desktop-virtualiseringen. »Vi er de eneste, der kan levere en virtuel desktop, med applikationer via WAN eller LAN – uden at du oplever en forringelse. Det er en meget stærk konkurrenceparameter, og du kan tydeligt mærke, at konkurrerende produkter kører langsommere. Vores HDX 3D teknologier er helt unikke.« En ulempe for nogle brugere ved desktop-virtualiseringen er dog, at det kun virker, når man er online, og det er et problem i fly og tog med dårlig internet dækning. Derfor vil Citrix gøre det muligt at "pushe" virtuelle operativsystemer direkte ind i klienten – simpelthen ved at indbygge en pc-baseret Xen-variant, der afvikler programmerne. XenClient kaldes produktet der installeres som det første på pc’en. »Så kan man simpelthen bare bede om en Windows 7, og så vil XenDesktop-miljøet sende den ud som en VHD-fil. Dels som en almindelig XenClient, men samtidig også som et virtuelt styresystem, som lægger sig på pc'en, som så virker helt normalt, når den er offline. « Ifølge Christian Lukow udvikles teknologien i et tæt samarbejde med Intel omkring V-Pro platformen, og man vil kunne få muligheden som del af firmwaren på pc’en allerede i 2010. Markedet forventer det er en standard komponent på alle nye pc'er allerede i 2011. »Dermed behøver IT-afdelingen slet ikke at tænke hardware. Medarbejderen kan købe den pc, som han har lyst til, og så bare gå ind i systemet og bestille sin software. Bliver pc'en stjålet, så kan man sætte en betingelse op, om at software fx skal slettes, hvis computeren ikke har været i forbindelse med serveren i en måned. Eller der kan sendes en såkalds ”Kill-Pill” der sletter virksomhedens data.« Han tilføjer: »Målet er, at IT-afdelingen ikke behøver at bruge tid på hardware udrulning, image management, vedligehold, monitorering, sikring og backup af klienter, som de gør i dag. Det har været et problem at nå dertil, fordi en pc hele tiden har haft en fordel eller to, som vi ikke har kunnet løse med desktop-virtualisering. Vi regner derfor med, at vi dermed i fremtiden vil få det bedste fra begge verdener.« a 16 awareness 03/09

Bitte aktivieren Sie Javascript!
Lade ePaper...