Og hvis kapaciteten var der, ville 15 minutter skabe flaskehalse på tankstationerne, der er bygget til biler, som hurtigt er væk igen. Og skulle det med tiden blive teknisk muligt at lade batterierne på fx fem minutter, ville det stille helt urealistiske krav til hurtig overførsel af energi. helt flade – takket være en benzinmotor, der lader på batteriet. Jens Moberg mener dog, at det vil være uambitiøst at acceptere forurening fra benzinforbrænding i fremtiden. Fremtiden er 100 procent el – det kræver blot en fornuftig infrastruktur, som muliggør skift af batterier på de lange ture. »Det kan sagtens lade sig gøre at få folk til at vælge rene elbiler, men de vil ikke løbe tør for strøm eller vente længe på en opladning,« understreger han. Adfærdsregulerende skatter som roadpricing kan ifølge Moberg også være med til at bedre miljøet – eksempelvis kan man spare på infrastrukturen ved at gøre det lidt dyrere at køre i myldretiden. »Der skal ikke ret meget til for at jævne trafikken bedre ud. I stedet kunne man så nedsætte registreringsafgiften.« Teknologisk udvikling og ikke mindst IT-regnekraft gør det hele muligt, og Jens Moberg er overbevist om, at den konstant bliver billigere og mere effektiv. Virtualisering ser han som et godt eksempel på en energibesparende teknologi, ligesom Cloud Computing vil centralisere effektiv regnekraft – det kunne fx sagtens foregå på Island, så der ikke kræves energi til køling, ligesom strømmen kan hentes fra landets overskud af vedvarende energi. ”Men regnekraften vil ikke kun blive centraliseret. Der vil komme mere processorkraft både centralt og hos brugeren – den vil bare blive billigere og mere miljøvenlig”, vurderer direktøren. Strøm skal være miljøvenlig Et bedre alternativ vil være at oplade batterierne, når strømmen er billigst eller produceret mest miljøvenligt. Det vil typisk være, når vinden blæser på vindmøllerne, og når solen skinner på solcellerne. Et andet miljøaspekt er, at standardiserede batterier let vil kunne genanvendes på en miljømæssig forsvarlig måde. Lige nu tyder meget på, at bilbranchen i stedet udvikler et utal af forskellige batterityper, der skal behandles forskelligt, når de er udtjente. Inden den problematik bliver helt uoverskuelig, håber Jens Moberg, at producenterne kan blive enige om et begrænset antal af batterityper. »Lithium-ion batterier holder i ti år, og 90 procent af komponenterne kan genanvendes, hvis det sættes i system. Derfor har Better Place en vigtig mission i at skabe standarder til gavn for miljøet,« siger direktøren, der kæmper med en forholdsvis skeptisk bilbranche. Foreløbig er kun Renault-Nissan partner i projektet. »Branchen tænker stadig meget i hybrid og benzin, fordi deres produktionsapparat er gearet til det. De frygter en situation, hvor bilen rent teknisk bare består af en energi-effetiv elmotor på hvert hjul, noget software og så et karosseri omkring det. Det gør det svært at konkurrere.« Alligevel er hybriderne et problem for konceptet. Eksempelvis har Chrysler for nylig præsenteret en familiebil, der fuldt opladt kan køre 98 km på literen – og som rækker 480 km, inden batterierne er Teknologi redder miljøet Med sin baggrund i IT-branchen ser Jens Moberg, at teknologien kan give os mange gode løsninger på de miljømæssige udfordringer, som vi står over for. Eksempelvis mener han, at privatbilismen kan begrænses med lettere adgang til information. »Hvis jeg skal til Jylland, så skal jeg jo først ind og tjekke togtider, reservation, mulighed for at tage en taxa i den anden ende. Når vi får det personaliserede internet, vil jeg øjeblikkelig få alternativerne præsenteret, og så lader jeg måske bilen stå.« På samme måde vil højhastighedstog kunne erstatte meget af den regionale flytrafik – så man måske kunne komme til Middelhavet på få timer med toget frem for at tage med fly. Transportforurening større problem Men helst vil han dog tale om forureningen fra transporten, som står for en langt større del af vores energiforbrug end IT-afdelingerne. Blandt andet bør der især være større fokus på CO2 forureningen fra forskellige energikilder. »Når du kører i en benzindrevet bil er Jens Moberg tror også, at nye landvindinger inden for fx GPS-teknologi og mobile netværk kan spare miljøet for belastning, fx når en bil bedre kan finde vej eller selv kan fortælle andre biler om trafikpropper, så man slipper for at holde i kø. Eller at ryste-sensorer i intelligente biler kan fortælle vejvæsenet, hvilke veje der trænger til service. Kun fantasien sætter grænser, men det er computerkraft, netværk og teknologi, der kan gøre forskellen. energitabet mellem motoren og trækkraften på op mod 80 procent, mens det i en el-bil kun er 20 procent. I følge Dansk Energis beregninger, er gennemsnits CO2udledningen på en benzinbil 195 gr. CO2/ km, mens den fra en elbil er 55 gr./km med det nuværende energimix. Men det bliver jo et nul, hvis energien kommer fra vedvarende energikilder. Det bedste ville være at foretage et strategisk fravalg af forbrændingsmotorer til gavn for CO2 forureningen og til gavn for et renere miljø.« a awareness 03/09 9