Om PC-WARE
Ansatte
Ansatte

"Alle har en forestilling om, hvordan et socialt system fungerer. Med PC-WARE vil jeg virkeliggøre min forestilling om verden. Det er mit mål i livet at lede en profitabel og succesrig virksomhed. Til det formål har jeg brug for hjælpere. Men ikke nogen sløve, servile eller utilfredse ansatte, der kun holder fast, fordi de hver måned får en pose penge. Nej, det skal være medarbejdere og ledere, der elsker det, de arbejder med, der er begejstrede og som kan begejstre andre. Da man tilbringer størstedelen af sit liv med at arbejde, har vi omfattende motivations- og incentive-programmer. Alle disse sociale ydelser bidrager til, at man arbejder hos os med glæden i behold".
Dr. Knut Löschke
Motiverede medarbejdere begejstrer vores kunder
Vores virksomhedskultur lever gennem gensidigt ansvar, omfattende udveksling af informationer, gennemskuelighed i vores forretningsprocesser og en åben og målrettet kommunikation. Vores ledelseskultur er resultatorienteret og præget af teamgejst, gensidig respekt, samt bevidsthed om og tillid til alle medarbejderes individuelle ydeevne.
Vi satser ikke på bureaukratiske stillings- og arbejdsbeskrivelser – vi har tillid til styrken i forståelige og udfordrende mål og klare, individuelle opgaver. Dette princip gør det muligt for alle vores medarbejdere aktivt og succesfuldt at medvirke til at øge virksomhedens værdi og samtidig videreudvikle sig ud fra egne styrker og potentialer.
Engagerede, kvalificerede og motiverede medarbejdere er grundlaget for vores virksomhedssucces. Her stiller vi høje krav. Derfor fremmer vi med forskellige tiltag og incentive-programmer kvalifikationer, viden og opbygningen af kompetencer hos vores medarbejdere som den vigtigste ressource. Vi skaber de bedste betingelser for vores medarbejdere, det være sig gennem fleksible arbejdstider, forskellige muligheder for en omfattfattende sundhedssikring, støtte til unge familier og en optimal reintegration af unge mødre.
Interkulturel udveksling
Med henblik på individuel videreudvikling tilbyder vi udvalgte medarbejdere muligheden for at få et ophold i et af vores udenlandske datterselskaber. Derigennem søger vi at fremme den praktiske træning i at omgås fremmede sprog og kulturer samt den personlige udvikling. Man skal i den forbindelse ikke undervurdere den stabilisering af virksomhedskulturen og styrkelse af den transnationale kommunikation, der følger med en sådan udveksling.
„European Summit“

En gang om året inviterer vi de af vores medarbejdere, der har udmærket sig i særlig grad igennem det seneste år, til en særlig begivenhed: I en europæisk by, hvor et af PC-WARE’s datterselskaber er placeret, bliver der i løbet af en weekend foretaget vurderinger af virksomhedens succeser, særligt påskønnelsesværdige medarbejdere bliver fremhævet, og der uddeles priser i forskellige kategorier. Et attraktivt program af sociale begivenheder runder oplevelsen af og motiverer deltagerne til at ville være med på deltagerlisten igen næste år.
Uddannelse og videreuddannelse: fra starten og sammen med jobbet
Vi ser det som en selvfølge at tilbyde vores medarbejdere et omfattende program af interne og eksterne uddannelsestiltag. I PC-WARE-akademiet bliver medarbejdere videreuddannet professionelt, så de kan anvende den software, der benyttes i virksomheden optimalt, og så de med baggrund i viden kan informere om it-produkter.
Ekstern undervisning
Vi anvender først og fremmest ekstern undervisning på områder uden for vores kerneforretning som for eksempel personlighedstræning, præsentationsteknikker og salg. For at styrke hver medarbejder optimalt bliver der i begyndelsen af hvert forretningsår gennemført medarbejderudviklingssamtaler og opstillet individuelle uddannelsesplaner.
Deltagelse i den økonomiske succes
Vores virksomhedskultur er tilknyttet et system til aftaler om mål for medarbejdere: Individuelle, klare mål aftales i fællesskab og forfølges langsigtet. Medarbejderne støttes aktivt og kontinuerligt, så de kan nå deres mål.


Log ind