PC-WARE Danmark A/S
Home>PR>Pressemeddelelser>2006

Ravenholm Computing Group udnævner sin første nordiske direktør

Farum, 04/04/2006

Dr. Ingmar Ackermann udnævnes til nordisk direktør. Samtidig indføres nyt design og logo i Ravenholm Computing i Danmark, Norge og Finland.


Ravenholm Computing udnævner nu sin første nordiske direktør, efter at selskabet er blevet overtaget af Europas største softwareforhandler PC-WARE, der desuden er en af Europas største IT Service udbydere. Den nye direktør bliver Dr. Ingmar Ackermann, der også har haft ansvaret for at lede overtagelsesforhandlingerne inden den endelige overtagelse i februar.
Dr. Ingmar Ackermann er 33 år og har siddet i topledelsen af PC-WARE i en årrække. Hans opgave bliver nu at fortsætte bestræbelserne på at skabe øget integration mellem PC-WARE og Ravenholm samt at skabe vækst på det nordiske marked.  

Dr. Ingmar Ackermann siger: "Vi er allerede i gang med at udnytte den synergi, der er opnået efter foreningen af vores kompetencer, kundegrupper og services. Ravenholm vil bruge de nye muligheder, som moderselskabet har skabt, til at fokusere kraftigere på de større kunder i Norden. Takket være den dybe erfaring, som Ravenholm besidder med små og mellemstore virksomheder, vil PC-WARE have en meget bedre mulighed for at imødekomme dette kundesegment målrettet".  

Som medlem af PC-WARE gruppen vil Ravenholm få bedre mulighed for at tilbyde kunderne en endnu bedre service og bedre aftaler end i dag. Af de mange nye fordele skal nævnes selskabets stærke europæiske tilstedeværelse, den enorme knowhow i selskabet, samt de bedre og mere enkle prisstrukturer, der er opnået takket være det tætte samarbejde med de førende europæiske virksomheder inden for såvel software som hardware. "Takket være vores erfaring, størrelse og samarbejdsaftaler er vi i stand til at forbedre serviceniveauet, introducere større gennemskuelighed i markedet og tilbyde forbedret effektivitet, når det kommer til at håndtere virksomhedssoftware. Ud over den forbedrede gennemskuelighed i markedet er en del af vores varemærke også at garantere bedre juridisk sikkerhed inden for softwarelicenser", fortsætter Dr. Ackermann.  

Integrationen i Danmark, Norge og Finland har været så vellykket, at disse markeder allerede fra april måned vil tilpasse logo, webside og alle marketing- og kommunikationsværktøjer, så de matcher stilen i moderselskabet.

Leif Carlsen, Adm. direktør i Ravenholm Computing siger: "Med justeringen af vores logo signalerer vi, at vi er en del af PC-WARE. I flere år har varemærket PC-WARE stået for solid vækst, kompetence og innovation. Dette positive, dynamiske image er skabt af alle virksomhedens afdelinger i fællesskab. Ved at lægge os tættere op ad moderselskabet i vores markedsføring viser vi, at Ravenholm Computing også er en del af det image, samt at vi også ønsker at skabe nye produkter og services takket være integrationen".  

Leif Carlsen tilføjer: "Allerede nu oplever vi, at integrationen har givet resultat. Vi er blevet bedre i stand til at tilbyde de helt store kunder særligt fordelagtige aftaler. Samtidig er det blevet lettere at henvise til ekspertise inhouse, når en kunde har særlige behov. Med en større organisation er der ganske enkelt mere hjælp at få, og det oplever både vi og vores kunder som en stor fordel."  


    Presse kontakt

    Jette Andersson

    Jette Andersson
    Marketingkoordinator


    PC-WARE Danmark A/S
    Ryttermarken 10
    3520 Farum
    Denmark

    jette.andersson@pc-ware.dk
    Telefon: +45 44 88 99 00
    Fax: +45 44 88 99 88

    Download vCard

    International PR kontakt

    Kathrin Sieber

    Kathrin Sieber
    Public Relations


    PC-WARE Information Technologies AG
    Blochstraße 1
    04329 Leipzig
    Germany

    public.relations@pc-ware.com
    phone: +49 (0)341 25 68-171
    fax: +49 (0)341 25 68-7171

    Download vCard

    IR Contact

    Dr. Ingmar Ackermann

    Dr. Ingmar Ackermann
    Investor Relations


    PC-WARE Information Technologies AG
    Blochstraße 1
    04329 Leipzig
    Germany

    investor.relations@pc-ware.com
    phone: +49 (0)341 25 68-148
    fax: +49 (0)341 25 68-876

    Download vCard