
PR
Pressemeddelelser
2008
PC-WARE Q1 2008/09: Stærk organisk vækst
Kvartalsmeddelelse
Omsætning EUR 231,0 millioner
(+41 pct. i forhold til samme periode sidste år)
Bruttoresultat EUR 33,4 millioner
(+37 pct. i forhold til samme periode sidste år)
EBITDA EUR 4,0 millioner
(+41 pct. i forhold til samme periode sidste år)
EBIT EUR 2,6 millioner
(+34 pct. i forhold til samme periode sidste år)
EBT EUR 2,6 millioner
(+27 pct. i forhold til samme periode sidste år)
Periodens nettoresultat: EUR 1,8 millioner
(+22 pct. i forhold til samme periode sidste år)
PC-WARE har haft endnu en succesfuld start på et nyt regnskabsår og øget første kvartals EBITDA med fire millioner euro svarende til en vækst på 41 pct. i forhold til året før. I samme periode udviklede omsætningen på salget sig ekstremt positivt med en stigning på 41,2 pct. til 231 millioner euro. Begge tal er udtryk for en ny rekord for PC-WARE og vidner om den dynamiske kurs, som PC-WAREs forretning har holdt siden virksomhedens start. Yderligere viser de seneste finansielle data, at PC-WARE ikke mærker nogen afmatning i de markeder, gruppen opererer på. På trods af, at PC-WAREs ledelse løbende monitorer det økonomiske klima, ser man ingen grund til at lade sig afskrække af den voksende pessimisme på det økonomiske område.
Væksten i første kvartal blev drevet af de af virksomhedens produkter, der er bragt til markedet i begyndelsen af regnskabsåret 2008/09 med Value Business, der kombinerer hele PC-WAREs servicerelaterede forretning, som den væsentligste bidragsyder med en vækst på 80 pct. Porteføljen i disse inkluderer et komplet udvalg af mainframe-specifikke ydelser, der tilbydes af Comparex – et selskab PC-WARE erhvervede i august 2007. Processen med at integrere Comparex er fortsat på sporet og omsætningen, som systemintegratøren bidrog med i det første kvartal, var i alt på 20,5 millioner euro.
Volume Business-segmentet, som omfatter software-licensering og forhandling af hardware, har også udviklet sig ekstremt positivt i perioden. Det ses især på området for software-relateret salg, der opnåede en rekordvækst på 35,5 pct. Når man tager den generelle nedgang i hardware-markedet i betragtning, er selskabet i særdeleshed tilfreds med dette resultat.
I første kvartal var omfanget af udenlandsk salg 56,7 pct. af den samlede omsætning (1Q 2007/08: 54,8 pct.). Den opmuntrende bedrift i første kvartal kan dels tilskrives Comparex Group, der ikke var en del af gruppen på dette tidspunkt sidste år, dels de væsentlige vækstrater, der er opnået af nogle af PC-WAREs udenlandske datterselskaber. I den sammenhæng har de mest imponerende fremgange været i Tjekkiet (+166,8 pct.), Sverige (+124,1 pct.) og England (+106 pct.)
Bruttoresultatet i første kvartal steg – i sammenligning med året før – med 37,0 pct. til EUR 33,4 millioner. I den sammenhæng faldt bruttooverskuddet marginalt fra 14,9 pct. til 14,5 pct. som et resultat af det væsentlige pres på profitmargener i området for VOLUME BUSINESS især inden for salg af hardware.
EBITDA var påvirket af omkostningerne til personale (+39,0 pct. til EUR 22,3 millioner), der steg marginalt hurtigere end bruttoresultatet på grund af de seneste opkøb. Til gengæld steg driftsomkostningerne mindre (+24,8 pct. til EUR 8,9 millioner) i forhold til bruttoresultatet end forudsagt. Samtidig registrerede PC-WARE en valutakursgevinst (EUR 97.000) i første kvartal i modsætning til kurstab i samme periode sidste år. EBITDA steg derfor EUR 4,0 millioner svarende til 41,1 pct. i forhold til sidste års tal for første kvartal.
EBIT steg med 34,6 pct. til EUR 2,6 millioner i første kvartal, hvilket er en anelse mindre end forudsagt hvad angår væksten i EBITDA. Dette skyldes en uforholdsmæssig stigning i afskrivning og amortisering (+57,5 pct. til EUR 3,1 millioner). Årsagen hertil er primært afskrivning og amortisering på materielle og immaterielle aktiver (ophobning af ordrer, kundebase og rettigheder til brug af Comparax’ varemærke), der har fundet sted i forbindelse med overtagelsen af Comparex.
Resultatet før skat (EBT) er påvirket af såvel regnskabsførelsen, der er beskrevet ovenfor, som en mindre grad af nettorenteudgifter. EBT-balancen steg med 26,8 pct. fra år til år.
Nettoresultatet for perioden (efter minoritetsrenter) beløber sig til EUR 1,8 millioner, hvilket er en stigning på 22,4 pct. i forhold til den samme periode sidste år. Gruppens skattebidrag var 31,6 pct. for det netop overståede kvartal.
I modsætning til den generelle opfattelse af, at omsætningen daler i sommermånederne, er bestyrelsen fortrøstningsfuld og mener, at forretningen vil udvikle sig positivt i juli, august og september. Dette forventes at blive efterfulgt af en betydelig vækst i tredje kvartal – en periode af finansåret, der betragtes som særdeles dynamisk på grund af de sæsonmæssige udsving i PC-WAREs forretning. Bestyrelsen bekræfter sine forudsigelser for hele finansåret med EBITDA EUR 18-20 millioner som det primære mål og en omsætning på EUR 830-960 millioner som det sekundære mål.
Den samlede kvartalsrapport er tilgængelig på hjemmesiden www.ir.pc-ware.com (under ’reports’)
For mere information
PC-WARE Danmark A/S
Administrerende direktør Leif Carlsen
Tlf. 44 88 98 00
Mobil: 41 900 800
E-mail: leif.carlsen@pc-ware.dk
Pressebureau
Hill & Knowlton A/S
Account Manager Jakob Vedel Lisbjerg
Tlf. 33 13 14 33
E-mail: jakob.lisbjerg@hillandknowlton.com




