PC-WARE Danmark A/S
Home>PR>Pressemeddelelser>2009

PC-WARE: “VORES KUNDER ØNSKER DOKUMENTSTANDARD MED OOXML”

Farum, 25/11/2009

PC-WARE, der er en af landets største it-forhandlere med over en kvart milliard kr. i omsætning, har spurgt godt 1200 af sine kunder om deres holdning i den verserende debat omkring valg af åbne dokumentstandarder i det offentlige. 179 af kunderne svarede og over 82 % af de respondenter, som har taget stilling, peger på, at de ønsker en løsning med OOXML.


Undersøgelsen er gennemført anonymt i samarbejde med Enalyzer fra onsdag den 19. november og frem til den 24. november. Den er udsendt til 1200 kunder hos PC-WARE. Disse kunder er typisk it-chefer/direktører eller andre med ansvar for it i større danske private og offentlige virksomheder. Baggrunden for undersøgelsen er den verserende debat, folketingsforslag B 103, om brug af åbne standarder i det offentlige.

- Vi fandt det interessant at spørge vores kunder om deres holdning til åbne dokumentstandarder, da vi skal rådgive dem om, hvilke software løsninger de skal vælge, forklarer administrerende direktør Leif Carlsen. Undersøgelsen viser, at de adspurgte ikke er helt afklarede, hvilket jeg finder naturligt, når der er så mange aspekter i debatten, og ingen reelt kan spå om fremtidens teknologier, og hvad de må føre med sig af gevinster og vanskeligheder ved bestemte politiske beslutninger.

Kunderne ser gerne lovgivning på området
Undersøgelsen viser også, at en lille overvægt med 51 % at respondenterne ønsker, at Folketinget lovgiver om åbne dokumentstandarder, hvor 40 % siger, at de ikke skal lovgive og de sidste 9 % er uafklarede.

Økonomien viser vejen
Der er en sammenhæng mellem, hvordan respondenterne vurderer økonomien i de åbne standarder, og hvilken standard som de ønsker i kommunikationen med offentlige virksomheder. Blandt de svar som peger på, at en OOXML løsning vil give den bedste økonomi, er der også en væsentlig overvægt af svar, som ønsker en politisk beslutning for denne løsning.

- Jeg har oplevet, at den måde vi arbejder på har ændret sig meget de seneste år med mere projektarbejde, hjemmearbejdspladser, unified communication, inddragelse af sociale medier og en endnu mere global indstilling til markedet. Kontorapplikationer er i fuld gang med at ændre sig til at understøtte denne form for arbejde, og endnu engang fører Microsoft an i udviklingen, fortæller Leif Carlsen.

- Min holdning er herefter klar. Virksomhederne bruger og ønsker Microsoft Office løsninger, der udvikles til OOXML. Disse løsninger understøtter den udvikling, som vores arbejde har taget. Hvis man pålægger offentlige og private virksomheder at vinke farvel til de nyeste og bedste kontorapplikationer, så vil det koste effektivitet, medarbejdertilfredshed, og det vil sandsynligvis adskille offentliges og privates brug af programmer. Hvis jeg var politiker, ville jeg ikke overveje at gamble med virksomhedernes effektivitet, økonomi og dermed i sidste ende danske arbejdspladser, slutter Leif Carlsen.

For mere information
PC-WARE Danmark A/S
Administrerende direktør Leif Carlsen
Tlf. 44 88 98 00
Mobil: 41 900 800
E-mail: leif.carlsen@PC-WARE.dk

Pressekontakt
Frontal ApS
Kommunikationsrådgiver Per Henriksen
Tlf. 33 31 00 12
E-mail: per@frontal.dk


    Presse kontakt

    Henrik Andersson

    Henrik Andersson
    Manager Business Units & Marketing


    PC-WARE Danmark A/S
    Ryttermarken 10
    3520 Farum
    Denmark

    henrik.andersson
    @pc-ware.dk

    Telefon: +45 44 88 99 00
    Fax: +45 44 88 99 88

    Download vCard

    International PR kontakt

    Janine Stoye

    Janine Stoye
    Communications


    PC-WARE Information Technologies AG
    Blochstraße 1
    04329 Leipzig
    Germany

    public.relations
    @pc-ware.com

    phone: +49 (0)341 25 68-160
    fax: +49 (0)341 25 68-999

    Download vCard

    IR Contact

    Contact

    Investor Relations


    PC-WARE Information Technologies AG
    Blochstraße 1
    04329 Leipzig
    Germany

    investor.relations
    @pc-ware.com

    phone: +49 (0)341 25 68-000
    fax: +49 (0)341 25 68-999

    Download vCard